| | | |
Frederiksværk Musikfestival · tlf. 3321 0424 / 2462 8390 · info@frv-musik.dk
fredag d. 13. juli 2018 kl. 17.00
NIS BANK MIKKELSEN, fortæller
JENS SCHOU, klarinet
ANDERS SINGH VESTERDAHL, harmonika


Nis Bank Mikkelsen er en af Danmarks mest kendte og alsidige skuespillere, med en lang karriere på bl.a. Café Teatret, Folketeatret og Det Kgl. Teater. Han har medvirket i adskillige film tv-serier, herunder matador, TAXA, Karrusel, Forsvar og Krøniken. Han har tillige lagt stemme til en lang række tegnefilm, har haft stor succes med flere pladeudgivelser -  primært svenske viser – og er en suveræn bibeloplæser.
Anders Singh Vesterdahl er en formidabel harmonikaspiller med klezmermusik som sit speciale.
Han danner duo med både oboisten Henrik Goldschmidt og klarinettisten Jens Schou, optræder som solist til koncerter i det meste af Europa, og er fast medlem i The Middle East Peace Orchestra.
Jens Schou har haft et mangeårigt virke som soloklarinettist i Odense Symfoniorkester og er medlem af den Fynske Trio og Lin Ensemblet, som har udgivet en række CD´er med klassisk og nyskrevet musik.
Han har i de senere år helliget sig klezmermusikkens særegne, sprælske og fandenivoldske livsglæde og melankolske lyd.





ANNE FRANKS DAGBOG

ANNE FRANKS`S DAGBOG er en af de mest læste bøger i verden, og et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Anne Frank er under jorden på flugt fra nazisterne. I august 1944 blev familiens gemmested afsløret. Hun blev deporteret og døde i Bergen-Belsen tre måneder før hun ville være fyldt 16, og blot en måned før koncentrationslejren blev befriet af britiske tropper. Den stemme, der møder læseren i dagbogen, er en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med egne problemer, længsler, drømme og håb. Det er i dagbogen, som om hun vidste, at hendes ord skulle genlyde langt efter hendes egen fysiske udslettelse.               
I koncertens udvalgte tekstafsnit, møder vi en både jublende og fortvivlet ANNE. Tilsvarende har  musikken til denne koncert – koraler af J.S.Bach og traditionelle klezmernumre - både jubelen og fortvivlelsen i sig. Otto Frank, Annes far, den eneste overlevende, var den første der læste hendes dagbog, tilbage i Amsterdam. Nis Bank-Mikkelsen læser Dagbogen som var han den første.
Klezmermusikken var jødernes musik og trøst i Østeuropa før 2.verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. I Bach´s kirkemusikalske værker til brug ved den protestantiske gudstjeneste er koralen helt central. En række af disse koraler spilles til koncerten.


P R O G R A M