| | | | | |
Frederiksværk Musikfestival · tlf. 3321 0424 / 2462 8390 · info@frv-musik.dk
lørdag d. 6. juli 2019 kl. 13.00
ELEPHANT HOUSE QUARTET
Bolette Roed, blokfløjte
Arek Golinski, violin
Reiko Ichise, gambe
Allan Rasmussen, cembalo

Elephant House Quartet er et relativt nyt barokensemble som er opstået som et resultat af det mangeårige musikalske venskab mellem Allan Rasmussen, Aureliusz Goliński og Bolette Roed. Med på holdet har de den fantastiske japanske gambist, Reiko Ichise, bosiddende i London. Ensemblet havde sin debut på festivalen Midsommerbarok i sommeren 2014. 
Det er et højt specialiseret barokensemble med de bedste virtuoser på hvert sit instrument, i et herligt samspil!  Telemanns pariserkvartetter, musik af den store mester Johann Sebastian Bach og de (næsten) lige så musikalske sønner. Jo, der er altid noget nyt at opleve med denne dynamiske kvartet.
Bolette Roed har publikum i Frederiksværk flere gange tidligere kunnet glæde sig over, og nu ser vi frem til at høre hende i denne spændende sammenhæng. 
Og hvorfor kvartetten kalder sig Elephant House? Ja, hvorfor ikke? Er det noget med en glasbutik….? Forklaring følger sikkert ved koncerten.

Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Triosonata in G-Dur for violin, blokfløjte, gambe og basso continuo (BWV 1038)
Largo, Vivace, Adagio, Presto

Wilhelm Friedemann Bach (1710-1784)
Polonaise i e-mol (cembalo solo)

Carl Philipp Emanuel Bach (1714-1788)
Sonate for gambe og basso continuo i C-dur 

Georg Philipp Telemann (1681-1767)
Triosonata i a-mol (fra ”essercizii musici”) for blokfløjte, violin og basso continuo
Largo, Vivace, Affettuoso, Allegro

Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Fra Violin partita III in E-Dur (BWV 1006)
Preludio, Gavotte en Rondeaux, Bourrée, Gigue

Georg Philipp Telemann (1681-1767)
Paris Quartet no. 6 in e-minor for blokfløjte, violin, viola da gamba og basso continuo
Prelude (A discretion, très vite, a discretion), Gay, Vite, Gracieusement, Distrait, Moderé
P R O G R A M